Hop til indhold
Centrum

Blog Centrum

Indlæg: 368    Kommentarer: 844   
Se mere fra Blog Centrum

Livet som landmandskone...

25 visninger

Er jeg blevet landmandskone? Tror det så må være sådan en look a like for min elskede er jo ikke landmand. Man bliver ikke ikke landmand af at bo på en gård.

Og dog...

Idag kom sneen og blæsten. Jeg elsker det, når jeg har fri, og det havde jeg idag. Så jeg kunne næsten ikke komme hurtigt nok i tøjet og ud i luften. Jeg har kravlet i sneen, alene og med hunden, leget sneboldkamp med min datter (som hurtigt forsvandt ned i skiven) og kæresten og så har jeg bygget en snemand :) 

Jeg og datteren har gået tur i skoven, over markerne og ned til det oversvømmede område, på genboens mark, for at se til isen. Havde håbet vi kunne skøjte lidt her i eftermiddag, men vi måtte konstatere at den smule sne, der kom igår sammenlagt med en temp. omkring frysepunktet, havde smeltet overfalden. Jo vi kunne da godt skøjte, men det er ikke så sjovt at drøne rundt i 3 cm. sjap, så det droppede vi. Istedet gik vi langs skoven, helt ned til hvor martriklen slutter og fortsatte igennem skoven hjem. Så dejlig en tur.

Hjemme igen gik vi igang med at tømme halmloftet, med traktor og vogn. Kæresten tog det ned fra halmloftet og kørte det ud i haven, hvor jeg så fordelte det med god hjælp fra min datter. Så gik der et par timer med det, men nu er det også fordelt og så er det samtidig vildtpleje :) Der er ihvertfald mad til både rådyrerne og harerne, fugle og ikke mindst ormene i jorden. Resten af halmen, ca 20 store læs (500 morten korch baller) skal fordeles i skoven og i maskinhuset. Sidstnævnte til brug når hønsene kommer. Kaninopdræt, til eget forbrug, og et par får er også under overvejelse og de skal jo også have halm.

Nu sidder jeg her med min velfortjente kaffe, har lige skyllet alt støvet af og kan mærke hver en mm i kroppen. Ved jeg får ondt overalt imorgen, men den tid den sorg.

Det sner ikke mere, desværre....

Centrum

 



0 Kommentarer


Recommended Comments

Der er ingen kommentarer at vise

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×