Hop til indhold

Aktivitet

Denne stream opdaterer automatisk     

  1. I dag
  2. How to get shit done... måske!

    Prioritering af MIG-tid er den vigtigste beslutning, man til gavn for sig selv, og dermed sine nærmeste, kan træffe her i livet. Om det så kun er én time om ugen, man har mulighed for at afsætte til det formål, vil den time komme tifold igen, resten af ugen. I et parforhold vil blot én times uforstyrret "Os-tid", altså tid uden forstyrrelse fra børn, job, familie og myndigheders indblanding, kunne gøre underværker for parforholdets mulighed for at fungere og overleve. Forudsætningen herfor er netop, at hver part i forvejen har haft sin egen personlige "MIG-time" til at overveje emner, der med fordel for begge parter vil kunne drøftes og aftales med partneren. Mange singler, i dagens Danmark over en million mennesker, har valgt denne livsform i erkendelse af, at et parforhold kræver alt for mange kompromisser, opslidende forhandlinger om for det enkelte individ helt og aldeles ligegyldige dagligdags gøremål, som partneren finder nærmes livsvigtigt, at - netop den "anden", partneren - udfører, hvis "borgfreden" skal kunne opretholdes. Hvem kan det så lige komme bag på, at flere og flere vælger singletilværelsen?
  3. I går
  4. How to get shit done... måske!

    Det er nok det jeg allermest frygter ved at ha' et rigtigt voksenliv med fuldtidsarbejde og børn - at der bare ikke er tid til MIG-tid især fordi, jeg ligesom dig har en kæmpe lyst til at blive klogere på... alt fra Kirkegaard til keramik-kurser:P Det er måske lettere sagt end gjort, men måske man kunne prøve at gøre hverdagen lidt lettere. Handle ind en gang eller to om ugen, lave dobbeltup på mad og sørge for at presse en times læsning/løbetur ind en enkelt gang i hverdagen - måske bestemme sig for den samme ugedag, så det virker lidt mere ugebestemt
  5. How to get shit done... måske!

    Tid er der aldrig nok af og slet ikke når jeg har fri, jeg synes altid der er et eller andet som skal gøres. Min dag starter med at smøre madpakke til tøsen, manden og mig selv (ja vi har ingen fancy kantine på min arbejdsplads), så får jeg for det meste sat vasketøj over så det er klar til når jeg kommer hjem. På vej hjem fra arbejde får jeg klaret indkøb. Når jeg kommer hjem bliver vasketøj hængt op, så gør jeg rent og støvsuger ca. hver 2. til 3. dag. Og så er det ved at være tid til at få lavet aftensmad, hvilket indimellem må gøres mens jeg hjælper tøsen med lektier. Efter aftensmaden skal opvaskemaskinen fyldes og sættes i gang. Efter maden hygger vi tøsen, manden og jeg ofte med fjernsyn eller Netflix og så skal hun puttes. Nu har manden og jeg så lidt hygge tid hvor vi snakker, ser film, tv og det der er sjovere. Og så er der for det meste et par ting som skal gøres inden jeg er klar til seng. Det er næsten en daglig rutine for mig. så der er bare ikke så meget tid til andre ting. Jeg ville gerne læse lidt mere, gå til noget motion, få malet de lister som trænger , lære noget nyt og en masse andet. Men der er svært når jeg løber forpustet rundt hele tiden. Men nu har jeg fået et tip om at bruge sådan en to-do app, og så sætter jeg de ting jeg gerne vil og de ting som jeg skal på listen og så skal jeg hver dag prioritere det der skal gøres for næste dag. Det lyder som en god ide til at få gjort tingene, så nu prøver jeg det af
  6. November

    Mange tak for de gode råd om lysterapi lamper - det er en god ide Nu er jeg på førtidspension, så jeg har tid til at færdes ude i de få lyse timer der er tilbage. I går var jeg ude at gå i naturen i omkring 2 timer, og jeg synes at jeg fik det bedre, og jeg oplevede en naturlig træthed da jeg kom hjem i min lejlighed. Dem som er på arbejdsmarkedet, har desværre ikke så meget tid til at færdes ude, så jeg skal naturligvis være glad for, at jeg har tid til at færdes uden for i lang tid.
  7. November

    En dagslyslampe, som kan fås til en rimelig penge, hjælper mange til at dæmpe deres mørkedepression.
  8. Sidste uge
  9. November

    Jeg kan godt mærke, at min angst tiltager i de mørke måneder. Jeg er tilbøjelig til at blive mere bekymret og tænke for meget over, hvad folk tænker om mig, og det er virkelig belastende. Så jeg prøver at holde mig lidt mere for mig selv - sige fra de mange arrangementer, da jeg ikke finder overskud. Ellers løber jeg/går ture og ELSKER at trække vejret i det kolde vejr Jeg tænker, at sådan en lys-lampe, som Censtrum anbefaler også kunne være en gode måde at få mere lys på
  10. November

    Jeg blive også lidt depri på den her årstid. Men jeg prøver og tage mig sammen til at komme ud når solen skinner, men der er svært til hverdag når man kommer sent hjem fra arbejde. Men nu er det snart december og så kommer der lys op i haven og en masse julelys inde for hyggen, det tæller også lidt.
  11. Forandring

    Ja, så fik man en stille stund. Kampen mod kiloerne forsætter.... Den evige kamp..... Ej jeg skal/ vil nå i mål. Men ja der sker bare så meget. Som græsenke i hverdagen, er det bare så nemt at falde i den hurtige energi kile, når børnene er puttet. plus lige nu bor børnene og jeg ved en onkel, indtil vi får nøglerne til vores nye hus. Så er bare på, på en måde på hele tiden, aldrig selv aldrig i mit eget... Og manden er kun hjemme i weekenden før han skal ud igen i løbet af ugen. Så ja er bare på. Har da en stor hjælp ved at være tæt på familie igen. Men det er også svært når man er vantil at klare sig selv. nyt arbejde, så spændende, endelig en chance for at udvikle mig. Så ja der sker bare så meget. men ja alt bliver nok godt.
  12. November

    Man kan købe lyspærer og også egentlige lamper til brug indendørs i de mørke måneder. Jeg er på vej til at investere i lyspærer og mit valg er baseret på at det er nemt at få det lys, jeg har behov for, i mit køkken. https://www.klinikshoppen.dk/product/beurer-tl-40-lysterapi-lampe-709/?gclid=Cj0KCQiAl8rQBRDrARIsAEW_To864AXkmkFP9qwftxDT3FRO2QAV3sc4kC9CGf91SMB35JOKRHDg7noaAouZEALw_wcB https://www.kropsform.dk/category/lysterapipaerer-12/ mvh. Centrum
  13. Hvordan kommer jeg i gang?

    Først så skal du lade være med at se dig selv som et menneske der er anderledes. Dermed mener jeg at du skal vende din tankegang fra "jeg er ikke" til "jeg er". Dernæst så er det at være en god ven, en god start og ikke en begrænsning selvom det kan opleves sådan. Min egen søn var "vennen" alle pigerne kom til og det at finde en kæreste var svært. Han brugte Tinder og måske også andre steder og efter mange, ikke forgæves, forsøg, så lykkedes det. Ikke forgæves fordi han lærte noget hver gang. Der skal kysses mange tudser før en bliver til en prinsesse og det er bare om at komme igang. På Dating.dk lå der, ihvertfald før i tiden, forskellige arrangementer man kunne vælge at deltage i. Om det er sådan på andre portaler ved jeg ikke, men det var måske en mulighed. Ønsker dig al mulig held. Centrum
  14. Pige er pige værst, og kommentar til #metoo

    Jeg har opdaget at det kan være farligt at udtale sig om den lavine, der pt ruller i medierne, hvor flere og flere melder sig bag fanerne "jeg er blevet krænket". At noget er "farligt" har nu aldrig stoppet mig og det er heller ikke tilfældet denne gang. Igår læste jeg en blog af af Pauline Middelton, hvori der dukker sådan en melding op: -Meta Louise Foldager udtrykte, hvordan det i løbet af den sidste måneds tid var gået op for hende, hvor grænseoverskridende Peter Aalbæks adfærd havde været. Ved at høre og læse andre beretninger fra Hollywood og Danmark var det gået op for hende, at det, der var sket, ikke var i orden. Hvis man skal læse eller høre andre fortælle om noget for efterfølgende at få en A-ha oplevelse så er der noget helt galt. Jeg får bare den tanke at det måske handler om hvor hver vores grænser går og hvordan vi opfatter ting. Måske handler det endda hvordan vi opfatter os selv. Eksempel: Hele sommeren har jeg gået i en bluse med påskriften: 50 % på alt. Det stod med stort og var/er stadig et symbol på at vi har 50 % på alt i butikken. Ikke mere og ikke andet. Denne tekst giver dog, en gang imellem, anledning til at en mand, med et glimt i øjet, spørger om det gælder alt? Jeg smiler og lader den oftest passere med tilsvarende glimt i øjet og et Ejjjj....det tror jeg ikke Men det er min måde at reagere på og min chef har det helt anderledes. Hun ser disse mænd som "gamle" svin og føler sig trådt for nær. Der er flere faktorer der spiller ind: - alder (jeg er 53 og hun er 26) - erfaring i at håndtere den slags meldinger (igen lidt med alder..tror jeg) - menneskekendskab - hvor sikker man er i sig selv - udstråling og signaler Vi lever i en verden hvor vi efterhånden er så nøgenforskrækkede at voksne skaber traumer hos deres børn, ved at lave postyr over den mindste bare plet der dukker op. Det er bestemt ikke børnene selv der skaber traumer. I vores verden jagter vi dem der dækker sig til, brokker os over deres fremmegjorthed og at de har tøj på når de bader, men i samme situationer er det blevet så ildeset at smide bikinitoppen på stranden. Hykleri og dobbeltmoral stortrives og det er desværre også mit eget køn (kvinder) der går forrest i alt det. Tænk hvad der ville ske hvis det var mænd der råbte op om at kvinder dækkede sig for meget til sikke en hønsegård det ville blive. Der er en del kvinder der "råber" rigtig højt på de Social Medier. Kvinder skal behandles med respekt, skriger de ud i alle medier og mænd der ikke gør det, skal straffes. Jeg spørger så: hvad med de kvinder der ikke behandler mænd med respekt? De er der i lige så stor grad og tror man ikke på det så meld dig til en gang mandestrip og oplev de "grænseoverskridende" og "respektløse" handlinger andre mænd i lokalet udsættes for både op til, under og efter stripperen har "vækket" dem. Kvinder bliver til frådende sexkrævende individer, hvor instinkterne tager overhånd og ingen grænser eksisterer...og kan de ikke tage det, mændene, så kan de jo lade være med at være der. Som afslutning vil jeg lige pointere at jeg absolut ikke er tilhænger af at der skal være frit slag når det handler om hvordan man opføre sig overfor hinanden, men jeg syntes at den seneste "jeg er blevet udsat for overgreb" er endt i en heksejagt. Kvinder flokkes i hobe for at fortælle netop deres historie om hvor traumatiserende det har været for 10-15 eller 25 år siden. Dette sker uden nogen form for dokumentation og uden hensyn til hvem der slagtes eller svines til. Heksejagte er kvinders speciale...at "hakke" i flok er noget medfødt. Vi er skarpe, direkte, grænseoverskridende (men aldrig seksuelt hvis vi selv skal sige det ) og så forstår vi kvinder at stå sammen. Vi kan det med ord som mænd ikke altid kan og vores våben rammer skånselsløst og dybt. Vi er også hønsegården, hvor vi høns kan få en fjer til at blive til 5 høns. Vi er hvad vi vælger at være og lige nu er der en utrolig masse kvinder der "vælger" at være ofre... Jeg er kvinde, men lige i øjeblikket er det ikke mit køn jeg er mest stolt af. Vi burde være bedre, stærkere og ikke mindst vide bedre end at "følge flokken". Centrum
  15. November

    Jeg er så deprimeret over den mørke årstid. November er en måned som jeg har det svært med. Det manglende dagslys, og kulden der for alvor sætter ind gør mig så elendig tilpas. Jeg ved selvfølgelig godt at foråret og dagslyset kommer tilbage, men der er lang tid til. Jeg prøver at komme ud i dagslyset så meget som muligt, da jeg har hørt at lys skulle kunne modvirke depressive tilstande, men problemet er jo at der er så lidt lys at være ude i. Jeg tror at jeg vil gå en tur i skoven her over middag, og så se på de smukke slanke bøgetræer. Jeg håber så at solen vil skinne på mig. Jeg gider ikke gå til lægen og anmode om lykkepiller, da jeg synes det er meningsløst. Jeg vil selv komme mig over den slemme november uden medicin. Hvad gør i kære bloggere, for at komme nogenlunde helskindet gennem november, og de tilhørende depressioner ?
  16. Ålens ynkelige forsøg på at sno sig ud af rusen upåagtet og hermed ukommenteret: "Frænde er frænde værst". Især pigernes massive genside sociale overvågning og forsøg på social kontrol er ødelæggende for deres udvikling til selvstændige modne kvinder med selvværd, selvtillid og tro på egen muligheder i behold. Besvares ikke inden for ganske få minutter, helst sekunder, henvendelser på de sociale medier, risikerer den formastelige omgående at blive "dømt ude" af "fællesskabet", nærmere bestemt af fællesskabets selvudnævnte overdommere: De "førende" piger med den "rigtige" påklædning, det "rigtige" udstyr (tasker og elektroniske gadgets), de "rigtige" veninder og de "rigtige" meninger og holdninger. Når disse overdommere befinder sig alene i deres eget værelse og med rette føler sig socialt forladt og isoleret, græder de snot og ville ønske, at de selv var "hende, vi ikke kan lide og alle sammen hele tiden mobber". Når disse piger kappes om at (turde) klæde sig mest udfordrende er det oftere mere til "ære" for hinanden i en indbyrdes kappestrid, langt mere end bevidsthed om, eller kendskab til, de signaler, de sender til drengene/mændene. Det medfører signalstøj, kønnene imellem. Det fungerer nogenlunde problemfrit i grundskoleverdenen, hvor disse piger tiltrækker "de rigtigt fyre" fra de ældre klasser, som de altid har gjort sig ihærdige anstrengelser for at gøre. Da drengene i disse pigers egen klasse, egen aldersgruppe, oftest endnu ikke er modne nok til at reagere på signalerne, giver det ingen væsentlige problemer. Men: Når de samme piger, som de gør i dag, bevæger sig ud i nattelivet, voksenverdenen, oplever de problemer: Her er langt de fleste hanner "voksne", om ikke nødvendigvis i gængs forstand "modne voksne", og vil reagere på pigernes påklædningssignal. Som det nævnes i artiklen i afsnittet om "Også kvindekampen": "Man vil have lov til at være udfordrende, men man vil ikke tages på lårene". Imidlertid medfører signalværdien af en udfordrende påklædning og/eller adfærd den samme reaktion hos modtageren, hvad enten afsenderen har interesse i vedkommendes tilnærmelser eller ej. Der findes ikke, blandt mænd, "to slags" reaktionsmønstre/signaltolkninger på entydige libidopirrende signaler udsendt af kvinder: Go-typen og NoGo-typen. Kønsmoral findes af samme grund i alle kulturer, i form at religiøst betonede påbud/forbud, lovgivning, eller blot filosofiske anbefalinger/dannelsesidealer. Civilisation er kun et tyndt lag fernis, smurt ud over et urgammelt lag af primitive instinkter, som end ikke kvindebevægelsen kan slippe af sted med at gøre forsøg på at gå op imod. Vi kan, og vi skal, fortsat diskutere og udvikle på holdningen til kønsroller, individuelt og inden for eget køn, samt kønnene imellem. Alternativerne er enten uhæmmet fri seksualitet, som i menneskets urtid, eller aseksualitet, af hvilke muligheder så til gengæld valget af den sidste meget hurtigt vil løse problemet. :-) https://www.altinget.dk/artikel/groendahl-come-on-barbie-vaer-dig-selv#
  17. NYT ÅR

    https://open.spotify.com/track/6Gf9L0RePGpCHaFIXCMZN4
  18. Hvordan kommer jeg i gang?

    Først der er ikke noget galt i at blive "friendzoned" det er jo bare et tegn på at du er likable og det er da en vigtig egenskab når man søger kærstepotentiale. Men selvfølgelig træls hvis du gerne ville mere end venskab og hun ikke vil, men det er bare ikke altid Amors pile får ram på begge parter. Lad dig ikke slå ud selv hvis der skal 50 afvisninger til før du finder det rette. Risikoen for afvisning er en del af gamet, så bare spring ud i det om det så er Tinder, Happn eller Dating.dk. Prøv de forskellige steder af og se hvad der virker bedst for dig. Dating og jagten på den eneste ene er en læringsprocess og de fleste af os har svært ved det i starten, men efter nok fejlforsøg plejer det at lykkedes før eller siden. Jeg har kysset mange frøer som forblev frøer og haft pinlige dates eller siddet og krummet tæer mens jeg fandt på en undskyldning så jeg kunne komme hurtigt videre. Men nu har jeg fundet ham Jeg tror ikke du behøver begynde at tage i byen hvis det ikke er noget der for dig eller din omgangskreds. Jeg kender flere som har fundet sin kæreste med online dating, og jeg har selv mødt min der
  19. En start

    Tak for velkomsten, så er det jo muligt vi har mødt før
  20. Hvordan kommer jeg i gang?

    Hej alle sammen Har dyrket eliteindræt hele mit liv, er i starten af 20'erne, og valgte at stoppe sidste år, efter jeg blev stillet et ultimatum efter lang omtanke. Det har sat tanker i gang omkring hvad jeg gerne vil med mit liv, og har kommet frem til en sørgelig bekendelse: er god til at blive "friendzoned" af piger, men ikke mere. Får altid at vide, at jeg er en super god ven, med hjertet det rette sted. Jeg har aldrig rigtig drukket, da sporten fyldte hele mit liv, og har derfor aldrig tilladt mig tid til piger, men blev rigtig forelsket sidste måned - sådan rigtigt for første gang, og er da også blevet afvist. Med andre ord, hvordan kommer en ung fyr i 20'erne i gang med at gå i byen osv., når bekendtskabskredsen kun består af sygeligt fokuserede og ambitiøse folk, og er ikke den person mere, men én der er på udkig efter en kæreste? Så livet kan begynde at give lidt mening igen. Skal jeg prøve Tinder? Hvad med Happn? Melde mig ind i single-klubber? Føler mig langt bagude, og har ikke lige en vennegruppe bestående af folk der gerne vil tage i byen.
  21. Hvad laver du normalt i weekenderne

    Allerhelst kan jeg bedst lide at være sammen med min kæreste og kun os to. Hvor vi går ture, køre ture, gå på loppemarkeder, hygger på sofaen og ser film, læser bøger osv. Men jeg plejer at ha' en lille aftale med mine veninder en gang imellem, være til familiearrangementer (min kæreste og jeg har to store familier), så vores weekender er aldrig helt hellige. I denne weekend har jeg arbejdet, holdt julefrokost for nogle gamle kollegaer og så har jeg været på tøjloppemarked i dag :-) og lige nu ligger jeg flader på sofaen :-D
  22. F*** up positiv psykologi!

    Tilstået: Jeg er lige SÅ meget mere til Svend Brinkmann, som jeg er træt af den evindeligt fremturende positive psykologi: At problemer bare er udfordringer, at ledighed og fattigdom bare er selvforskyldt og det sidste bare en sindstilstand, at uopdragne møgungers tyranni af hele klassen og dens lærere og dårlige opførsel skal imødegås med åbent sind og takles med anerkendende pædagogik, at fortidens dygtighed og indsigt, faglige kvalifikationer og selverhvervede erfaringer med at udøve og derigennem dygtiggøre sig inden for sit faglige område, i dag blot er "kompetencer", som vil kunne tilegnes ved at deltage i kurser i "personlig udvikling og opnåelse af forandringsparathed og psykisk robusthed". Sludder, vrøvl og det rene nonsens! Især, at kurser i "kompetenceudvikling" skulle kunne medføre nogen som helst former for kvalifikation til at udføre noget som helst fagligt funderet arbejde. Kompetence er det, chefen kan vælge at tildele en underordnet retten til at foretage sig på virksomhedens vegne, for eksempel at signere udbetalinger på virksomhedens vegne med juridisk bindende virkning for virksomheden. Det siger intet om, at fjolset, som er tildelt kompetencen, derved skulle have erhvervet sig nogen form for indsigt i at udøve økonomisk forsvarlige dispositioner på virksomhedens vegne. Endelig opfordrer Svend Brinkmann enhver til at forbeholde sig retten til at brokke sig over forhold, der trænger til at laves om på! Det er, siger han, en sund udadvendt reaktion og handling på noget negativt i ens tilværelse, i stærk kontrast til den positive psykologis opfordring til at vende problemerne indad, påtage sig hele skylden for det, og gøre et håbløst forsøg på at forbedre sin egen uformåenhed i forhold til problemets løsning.
  23. Hvad laver du normalt i weekenderne

    Jeg skal til julefrokost om et par timer. Igennem mit liv har julefrokoster altid været noget mindre godt, men det sluttede da jeg mødte min nuværende mand. Dejligt at jeg kan nyde sådan en Der plejer kun at være denne ene, men i år skal jeg til hele tre. En på det arbejde jeg fratræder til nytår og en på mit nye job som jeg tiltræder 1. januar + selvfølgelig denne Ellers bruges mine weekender på at rende rundt udenfor, i skoven og i min parklignende have, hvor jeg laver det som vejret tillader. mvh. Centrum
  24. En start

    Velkommen her til Jeg har også blogget flere steder, og var en af de sidste brugere på Blog.dk - savner sgu den blog. Måske har vi mødtes der - skrev under navnet cerberus-tiger. Jeg håber at du vil få fornøjelse af Deldig.dk - brugerne herinde er det jeg vil kalde for håndtamme
  25. Jeres forhold til jeres søskende? + min historie

    Jeg har en søster der er hele 15 år ældre end mig, og det gør også at vi ikke har set meget til hinanden. Vi er som mennesker meget forskellige, og der har også været store uenigheder mellem os. Jeg må sige ærligt at jeg ser min søster som en grådig og hyklerisk person. Moralist er hun også med hendes kristne livssyn. Vi har ikke set hinanden i omkring 3 år, og den sidste telefonsamtale endte i et skænderi om mors penge. Min far døde for nogen år siden, og senere kom mor på plejehjem. Da mor blev syg og kom på plejehjem, så eksploderede konflikterne, og mange onde ord blev sagt. Da mor nu er på plejehjem må man sige at familien er gået i opløsning. Jeg savner min døde far, og jeg erkender at han var den der kunne samle familien. Hvis der var problemer i familien, slog far bare i bordet - så var der ro på ! Mor er ikke i stand til at styre/standse min søster, så det er familiemæssigt en ren elendighed. Når mor dør, vil jeg antagelig se min søster til begravelsen, og så i skifteretten. Og så forhåbentlig aldrig mere..... Der er ikke mulighed for at søge en forsoning os imellem. Der til er der sket for meget ondt.
  26. Det er lørdag og endelig weekend efter en lang og travl arbejdsuge. M.. er ude og lege med en veninde og manden er til træning, så lige nu hygger jeg mig en kop varm kakao med noget mig.selv.tid. Det er dejligt med noget tid hvor man kan koble af og bare nyde ikke at skulle noget. Her sørger vi så meget som det er muligt for ikke at skulle noget mindst hver anden weekend, og så står den bare på afslapning, netflix, en god bog eller lignende. Lørdag aftenen er det familiehyggetid og så spiller vi et spil eller ser en film sammen. Den næste måned er der alt for mange frokoster og familiekomsammener end jeg har lyst til, så denne weekend skal nydes. Hvad med dig hvad bruger du normalt dine weekender på?
  27. Jeres forhold til jeres søskende? + min historie

    I gammel tid var det slet ikke unormalt at når en far gik bort så tog sønnen over. I gammel tid var det jo hvad alle forventede, hvorimod idag anses det næsten som sygeligt og unormalt. At det, i vores tid, anses for et problem, handler om at unge slet ikke er klædt på til sådan en opgave og at ansvaret alt for nemt bliver for stort og derfor kan resultere i adfærd som du beskriver hos din bror. Jeg mener det kaldes "når børn skal være den voksne" og det er der skrevet mange bøger om. For det meste høre man jo kun om det i forbindelse med misbrugsfamilier. Jeg håber du finder en løsning og det bliver hvad der er bedst for dig. Mvh. Centrum
  28. En start

    Tak for velkomsten
  1. Load mere aktivitet
×