Hop til indhold
Gæst

Det må blive psyken.

Recommended Posts

Gæst

 Jeg har diagnosen ængstelig personlighedsstruktur. Jeg kan godt lidt føle mig alene og ensom, og mangler nogle at snakke med, og som også forstår hvordan det er, fordi de kender til sygdom. Hvis der er nogen af jer derude der er frisk på en snak omkring, ja alt, så skriv gerne PB ( da det er der jeg svare mest )

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Plotin

Da jeg så langtfra er bekendt med alle diagnoser, en psykiater eller psykolog vil kunne vælge at stille ud fra de efter grundig undersøgelse foreliggende oplysninger, slog jeg "Ængstelig personlighedsstruktur" op:

 

Log ind for at se dette link.

 

Den lader til at bygge på en freudiansk forestilling om, at alt har en årsag. Kausalitet, slet og ret.

 

Som inkarneret freudianer kan jeg erklære mig til dels nogenlunde enig i udgangspunktet: At der bag en for individet selv oplevet, og især af udenforstående tolket, uhensigtsmæssig adfærd kan ligge en tidligere negativ oplevelse/erfaring.

 

Heldigvis har vi mennesker også en medfødt evne til både overlevelse og til at foretage ændringer i vore personlige handlemønstre.

 

At en tidligere udført handling førte til en ubehagelig oplevelse af at blive udsat for kritik for at have udført den, medfører ikke nødvendigvis at den samme handling, begået i en anden sammenhæng og udført blandt andre mennesker, vil medføre samme reaktion.

 

Vi frygter vel alle, uforvarende og utilsigtet, at komme til at "kvaje os", sige eller gøre noget, som udløser mishagsytringer fra vore omgivelser?

 

Det er imidlertid helt uundgåeligt at slippe for, medmindre vi frivilligt burer os inde, lader os isolere fra deltagelse i enhver tænkelig social sammenhæng. Og hvem ønsker sig dét, en sådan tilværelse?

 

Alternativet er at lære sig de mest gængse sociale "spilleregler". Nogle lærer sig dem i barndommen, op igennem opvæksten som teenager eller senest i det tidlige voksenliv, når man kommer ud på arbejdsmarkedet.

 

Det benævnes i pædagogikken "socialisering". Ideelt set burde alle børn under deres opvækst have adgang til både jævnaldrende og voksne, der vil kunne vejlede dem.

 

Det er så i vor tid så langtfra tilfældet for alle børn, at være så privilegeret.

 

Heldigvis kan "skaden genoprettes", det "forsømte" indhentes, blot ved som voksen at kaste sig ud i det. Nogle klarer og magter det på egen hånd, medens andre har brug for i det mindste bare lige lidt støtte undervejs i processen.

 

I et forsøg på undtagelsesvis at fatte mig i korthed: DD er efter min erfaring et rigtigt godt sted at lede efter og lykkes med at finde meningsfæller, forståelse, accept og skulle man være til dét: Et rigtigt godt, gedigent verbalt slagsmål - hidtil, mig bekendt, uden fortilfælde af fysisk dødelig udgang! :storsmil:

Redigeret af Plotin

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Tim Hansen

En meget klog betragtning, Plotin... Men jeg er nu mest til, at jeg drak fordi jeg er alkoholiker og ikke så meget pis der! Psykologer og lignende, er jeg ret sikker på er skabt af satan selv! Om nogen har sat forkert på en gynge, er jo ret ligegyldig som voksen, når alt hvad personen beder om er lidt selskab, en samtalepartner, en der kan afbøde den alt omklamrende ensomhed.

Men jeg erkender blankt, at det ikke er mig der har slidt på skolerne ;) 

Redigeret af Tim Hansen

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Sunstealer

Well, Log ind for at se dette link. , jeg synes ikke psykologer er dårlige. En af denne stand hjalp mig ud af en dyb sorg, og hun var fandeme dygtig. Jeg vil være hende evigt taknemmelig. Så moderer dine udtagelser, tak.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Tim Hansen
Log ind for at se dette link.

Jeg lyver aldrig, så det er desværre ikke muligt.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Plotin

Kausalitet, den "videnskabelige" antagelse, at alle fænomener/handlinger kan spores tilbage til en kæde af hændelser med første led i kæden som den oprindeligt udløsende årsag, er én måde at betragte og søge forklaring på enhver hændelse, i naturfænomener (naturvidenskaben) såvel som på menneskers adfærd.

 

Tro, en religionsbestemt "forklaring" kan være en anden og alternativ forklaringsmodel.

 

I bund og grund kan et forsøg på en årsagsafklaring være ret ligegyldig, i en bestræbelse på at "symptombehandle", ændre en af personen selv opfattet uhensigtsmæssig adfærd i retning af en mere ønskværdig adfærd.

Forsimplet udtrykt: "Er lortet blevet utæt, skal hullet søges fundet og tætnet. Mere indviklet behøver dét ikke at være!".

 

Hvad angår genstanden for vor herværende debat, oplevelsen af psykisk ustabilitet, diagnosticeret psykisk "sygdom", er der mindst to veje at gå, i forhold til at gøre forsøg på "behandling":

 

1. Afklaring af en bagved liggende "årsag" med efterfølgende "behandling". Traditionelt og populært kaldet "psykoanalyse", som den oprindeligt blev defineret og praktiseret af Sigmund Freud. Den kan have sine fordele, men er som oftest tidskrævende. Endvidere betragter den alle "psykiske" lidelser som værende "funktionsfejl, der bør korrigeres".

 

2. Hvor "årsagen" for så vidt er (er-)kendt af personen selv kan CD "Core Dynamics" tages i anvendelse for at ændre personens opfattelse af hændelsen.

 

Log ind for at se dette link.

 

I en alder af nok omkring 12 år kastede jeg mig over studiet af 1.

Datidens nok fremherskende paradigme på parnasset.

Jeg slugte al litteratur om emnet, jeg kunne komme i nærhed af.

Selv i gymnasiet betragtede jeg studiet af psykologi som den absolut mest fornuftige beskæftigelse.

Set i bagklogskabens ulideligt klare lys naturligvis ikke den mest intelligente smutvej til en god sproglig studentereksamen!

Min anden hovedinteresse, "EDB", vandt ikke meget større hverken genklang eller anerkendelse blandt mine studiekammerater.

 

Imidlertid var disse to områder, dem, jeg dengang "drømte om" at komme til at beskæftige mig med; kirurgien og psykiatrien havde jeg på forhånd udelukket, qua udsigten til først 5 års medicinstudier med efterfølgende mindst 15 års specialisering!

 

Dine beskedne og rimelige ønsker til/forventninger om, Log ind for at se dette link., selskab, samtalepartner og følgesvend på vandringen ad livets landevej, dækkes efter min bedste overbevisning i dag langt bedre af terapiform 2, i tilfælde af erkendt behov for en håndsrækning til at "komme videre".

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Tim Hansen

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at du har styr på den videnskabelige antagelse, men det er jo trods alt kun antagelse... I den offentlige alkohol og stof behandling bruger man kognitiv terapi sammen med antabus, og efter som det er de samme der kommer igen og igen, så antager jeg succesen er begrænset. 

Vi kunne jo diskutere dette hele natten, og jeg tror ikke vi ville nærme hinanden ret meget, udover vi begge har en naturlig respekt for andres meninger. Jeg har naturligvis ikke studeret det på samme måde som du, det er blot erfaringen fra livets skole der har opbygget en naturlig mistro til alt hvad der har med læger, psykologer, terapi osv. Det er lidt lettere at forklare med det fysiske. Vi har her i landet opbygget en humanistisk ånd, hvor det er blevet helt forbudt at sige sandheden, selv store dele af uddannelsesystemet er opbygget på humanisme. Den menneskelige krop kan i alle hensender lige med undtagelse af tænder, helbrede sig selv. Sådan er det også med psyken, men det vender jeg tilbage til. Læger (og de førnævnte) laver ikke andet end symptombehandling, fordi det er blevet forbudt at sige sandheden. Lige nu kører den igen med børn der får medicin for at sove, i stedet for at give forældrene en opsang, og fortælle dem hvad det egentlige problem er. I stedet for at bede folk om at tage sig gevaldigt sammen, spise fornuftig og dyrke motion, så behandler man i stedet deres symptomer med medicin, noget som de selv kunne blive fri i løbet af få måneders træning og kostomlægning, det er ganske enkelt for sindssygt. Kiropraktiker der efter min bedste overbevisning ødelægger langt mere end de gavner, men som i hvert fald i din verden (videnskabeligt) på ingen måde gør noget der er bevisligt gavnligt for noget menneske og alligevel tøver din læge ikke med en henvisning (nogen gør trods alt). 

Jeg er jo naturligvis tilhænger af 12-Trinsprogrammet, da det har redet mit og millioner andre liv verden over. Grunden til det virker på alle er, at vi er ualmindelige ens opbygget. Jeg ved godt mange går rundt og betragter dem selv som unikke, men når man på den måde jeg har mødt ualmindelig mange mennesker, hvor du ser alt og intet er hemmeligt, så finder man ud af hvor ens vi i virkeligheden er. Alle børn er født med et stærkt selvværd, det kan man blot gå en tur i Bilka for at få bekræftet, med deres trang til at være verdens centrum og overtage hele lortet. Det selvværd bliver så stille og roligt nedbrudt i børnehave, SFO, skole og uddannelsesystem, nogle klare mere frisag end andre, men der er jo ingen der går helt fri. 12-Trinsprogrammet genstarter os ganske enkelt og vi vinder et selvværd vi aldrig troede muligt (men vi var altså født med det!), og får så blot det vi som børn manglede, en stor potion ydmyghed. 

Vi har jo haft lignende samtaler før, og jeg ved hvor optaget du er af videnskaben, tror bare jeg lidt for ofte har set, hvor meget den også ødelægger mennesker, og ved i dag, at uanset hvor klog jeg er, så er jeg magtesløs overfor dagen i morgen, og har ingen kontrol med livet. Den erkendelse har givet mig meget mere end alverdens terapi nogensinde kan give mig. Der er bare nogle ting vi ikke kan ændre og vi kan kun bede om sindsro til at aceptere det.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Plotin

Log ind for at se dette link.: Vi kan på ingen måde blive uenige om dit fremsatte synspunkt!

Videnskab er, i modsætning til tro og personligt selvopfundne synsninger, et langt bedre redskab til udredning af at skille snot fra overskæg, end uvidenhed og overtro.

Din personlige erfaring har jeg endnu ingen andel i, men jeg har heller ingen grund til at ignorere sandhedsværdien af den, for dig personligt, og for de millioner af andre, den kan have haft gavnlig virkning på.

Tværtimod er min tilsigtede pointe: Behandlingens karakter og dens teoretiske grundlag kan være ligegyldig, så længe, den fungerer for modtageren af den.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Tim Hansen

Enig Log ind for at se dette link.! Jeg kunne heller aldrig drømme om, at råde andre til ikke at søge hjælp, uanset hvad jeg så personligt har af erfaring med denne... Det kan jo sagtens virke for en anden, om alle omstændigheder har jeg i hvert fald ikke det endelige svar på alle spørgsmål. 

Redigeret af Tim Hansen

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu

×