Hop til indhold
Tim Hansen

Økonomi.

Recommended Posts

Tim Hansen

Mange tror fejlagtigt, at økonomi handler om penge… Det handler om at være tryg, sove godt om natten, og komme nemmest mulig om ved det, også i forhold til den tid og de bekymringer man bruger på det.

Vi er alle mangemillionærer… De fleste af os er mangemillionærer, i det at et gennemsnit ung menneske på 18 år, vil gennem livet skrabe 12 millioner sammen til forbrug, knapt så imponerende set månedlig, der lander vi på omkring 15.000 kr. Jeg vender tilbage til, hvorfor det er godt at tænke dig selv som mangemillionær.

Hvordan kommer man så til at sove godt om natten?

Lån aldrig penge til dyre renter, lev af havregryn, tag overarbejde, samle flasker, gør hvad som helst for at undgå, at låne penge til dyre renter. Det kan koste alt fra meget dyrt, til absurd meget dyrt. Det kan være fristende når der er lavvande og man ser et tilbud på et rentefrit lån, at slå til, men den type er af de helt absurd meget dyre slags. Et eksempel er, at man kan låne 5000 kr. rentefrit i en måned, men problemet er jo, at det er meget lidt sandsynlig man kan betale 5000 kr. når den måned er gået, og så må man tage endnu et lån for at betale, og nu koster det pludselig 950 kr. at låne 5000 kr. i en måned. Det er mere end 700% i Åop. Det er selvfølgelig et ekstremt tilfælde, det bliver i reglen billigere når beløbet er lidt større, og det er over en længere periode. Et andet tilbud er, at man kan låne 40.000 kr. over 36 måneder til en Åop. på 27% hvilket giver ca. 8000 kr. i renter efter skat om året, altså 8000 kr. mindre til forbrug. Problemet med den slags lån er, at i langt de fleste tilfælde er det for livet. Det er selvfølgelig ikke meningen, men der kommer altid et andet behov i vejen for, at man får det betalt tilbage, så man ender altså op med at have de der 8000 kr. mindre til forbrug, de næste 30 år.

Når det er en fordel at se på vores livsindkomst, så er det fordi det sætter tingene i et andet perspektiv, hvad der kan betale sig, hvor stor en risiko der er ved et given tilbud, hvad kan det betale at forsikre osv. Mange køber f.eks. automatisk en rejseforsikring når de køber en rejse, brilleforsikring når de køber briller, computerforsikring når de køber computer osv. Sandheden er, at man godt nok skal være meget uheldigt for at det nogensinde bliver en god forretning, men når man ser det månedsvis, så kan 6000 kr. jo virke som mange penge, men i en livstidsindkomst på 12 millioner, så er det en dråbe i havet og total ligegyldig.

For at man kan udnytte man er mangemillionær, så kræver det jo man har en solid buffer på sin konto… En grundregel er, at man skal have minimum det der svarer til 3 måneders løn til at stå på sin konto, og det er altså det tidspunkt på måneden hvor der er mindst på kontoen, det er jo typisk lige inden man får løn. Der skal naturligvis ikke altid stå 3 måneders løn, hvis man lige har haft et uheld, så vil man jo ryge under for en kort bemærkning, men hele ideen er jo, at man skal kunne klare i hvert fald 3 uheld i træk, uden der opstår problemer af den grund. Det siger sig selv, at bor man i ejerbolig, så har man brug for en større buffer end hvis man bor i lejebolig. Hvis ikke du har en sådan buffer, så sæt dit forbrug ned, indtil du har det, det er altså den der er forskellen på, om du har røven lige over vandskorpen eller om man er toppen af poppen. Den billigste måde at forsikre sig på, er ganske enkelt ved at have penge på kontoen og på den måde slipper man også for dyre lån, kontokort sidst på måneden osv.

Det er noget alle kan gøre, hvis man er i stand til at udskyde sit behov, ganske kort tid. Psykologer har lavet test med børn, hvor de får et stykke slik, og kan de lade det ligge i fem minutter, så får de et stykke til… Der kan man faktisk se, hvem der kommer til at leve hele livet med gæld, hvem der får taget den lange videregående uddannelse, hvem der kan holde vægten, holde sig fra tobak og helt lavpraktisk, hvem der ender med at få succes i livet. Bare ved at se, hvem der er i stand til at udskyde sit behov. Et eksempel med hensyn til os voksne er, at er man i stand til at sige nej til en lækker middag jvf. kvicklånet fra før, så kan man 30 år efter få 143 middage - jeg ved ikke med dig, men jeg kan altså godt stå over den ene middag. Jeg siger ikke, at der ikke er nogle der i perioder har mindre end andre, men det handler ganske enkelt om, at man altid forventer det værste, så kan man gøre dette selv på en kontanthjælp.

  • Synes godt om 3

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Plotin

Velformuleret og godt udtrykt, Log ind for at se dette link.!

Måske er nok en nettoindkomst på 12.000.000 kr. for meget at forvente på en eventuelt livsvarig kontanthjælp, men for de fleste lønmodtagere, selv lavtlønnede, i nogenlunde fuldtidsbeskæftigelse ligger den realistiske livsindkomst da nok deromkring.

 

Nok til at betale for eget parcelhus, en økonomisk fornuftig bil og til nødvendige øvrige leveomkostninger.

 

Problemet opstår ved, at utålmodigheden melder sig: Jeg vil have det hele her og nu, i en alder af 20 - 30 år.

 

Kreditforeningslån til finansiering af huskøb er for de fleste uundgåeligt, og for mange finansiering af den første "ordentlige" bil det samme. Den næste, eller den næste næste bil, til gengæld, burde for de fleste kunne blive 100 % selvfinansieret.

 

Her hører så også al anden fremmedfinansiering op, medmindre man har ambitioner om at etablere en erhvervsvirksomhed på de vilkår, der økonomisk lovligt begunstiger den slags aktiviteter.

  • Synes godt om 3

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Tim Hansen

Jeg tilstår, at den gennemsnitlige livsindkomst ikke er noget jeg har siddet og regnet ud med lommeregneren, det er naturligvis et tal taget fra statistikken. Det har muligvis et par år på bagen, men jeg tror det er nogenlunde den gennemsnitlige livsindkomst. Når jeg tager kontanthjælp ind i det, så er det jo fordi det er den gruppe jeg plejer at vejlede, eller i hvert fald folk på overførselsindkomst. De er i reglen knapt så positive som du, i hvert fald ikke i starten :) De er jo vant til, at man snakker dem efter munden, og bekræfter dem i hvor synd det er for dem, at de bare ikke tjener det samme som de der arbejder 70 timer i ugen og aldrig tænker på andet end indtjening. 

Problemet er jo, at det ikke allerede i folkeskolen bliver forklaret på en enkel og forståelig måde, så ville LAU (LA Ungdom) aldrig være blevet til noget. Problemet er så også, at man starter med de syv magre år, så man ikke starter med at kunne lægge en bund... Men blev fordelen og ulempen ved studiegæld forklaret meget enkelt i folkeskolen, så ville de enten lade lånet ligge eller tage i mod det som en billigt boliglån, som de så kan etablere sig for efter endt uddannelse og ikke bare låne for at sidde på cafe. 

Jeg gad i hvert fald godt have talt med en del af de jeg taler med i dag, før de lavede lortet for sig selv... Det er aldrig forsent at blive klogere, men livet bliver altså noget sjovere, jo før man kender økonomiens sandheder og løgne... Vi kan takket være banker, låne ti år før vi tjener, og forbruge mange år efter vi har tjent, vi skal bare lige lære spillereglerne :) Men ja du har helt fat i pointen ;) 

Redigeret af Tim Hansen
  • Synes godt om 2

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Plotin

Tid ER penge, men sjældent i forholdet 1:1!

 

Det tager mindre en 30 sekunder at underskrive en låneaftale. Må man indrømme: Virkelig "hurtige penge".

Som oftest 4 år, eller mere, at betale dem tilbage, til et beløb af mellem 25% og op til flere hundrede procent over det lånte beløb.

 

Det tager måske op til ti år at spare sammen til udbetaling på og dækning af omkostningerne til køb at eget hus. Til gengæld undgår man så at lånefinansiere denne del af udgiften, og udbetalingen har man stadig, nu blot investeret i ejendommen, hvor den vil kunne forventes at give et rimeligt godt afkast.

 

Efterleves princippet om, aldrig at bruge mere end 95 øre at hver tjent krone, burde det i virkeligheden være umuligt, nogensinde at gå fallit.

 

Et forhold, indførelse af borgerløn ville stille alle borgere til rådighed.

  • Synes godt om 2

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Tim Hansen

Nogle gange kan det såmænd være fornuftigt at låne, det vigtigste er, at uanset hvad man gør, så gør man det af den rigtige grund. 

De 5 øre der er tilbage af hver krone, lyder bare af ufattelig lidt... Men med en visuel udvikling over 30 år, så bliver det pludselig interessant.

Jeg tror ikke på socialisme, og en socialistisk udgave af borgerløn, kan jeg ikke tilskrive mig... En model hvor staten blander sig i så lidt som overhovedet muligt, og hvor alle over 18 år hver måned får deres fortjente afkast, er derimod en langt mere holdbar model, som jeg ser det i hvert fald. Verdens rigeste mand, Bill Gates, har jo talt for skat af robotter, og det er lidt den vej det må gå... Statens fornemeste og ideel set eneste opgave bør være, at beskytte borgerne og deres ejendom, det kan man ikke lige sige den gør i dag.

Redigeret af Tim Hansen
  • Synes godt om 2

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Plotin

5 øre tilbage af hver tjent krone kan forekomme nogle at være "meget lidt"; hvad får man dog i dag for en femøre?

 

MEN: I procent er det immervæk 5 %. Hvem får i dag 5 % i rente af sit indestående på en almindelig lønkonto?

Jo, i hvert fald ét sted: I Lån & Spar Bank, hvor man får 5 % i rente af et indestående på op til 50.000 kr., som dog forudsætter at man flytter alle sine engagementer over i banken.

 

Pointen er imidlertid en helt anden: Med 5 øre tilbage af hver tjent krone vil ens konto aldrig kunne gå i minus!

 

Det rækker ikke til finansiering af et huskøb. Men udstrækkes princippet til at gælde det reelle rådighedsbeløb, efter fradrag af alle faste udgifter, vil det stadig bevirke, at kontoen aldrig vil gå i minus.

 

Om der, når måneden er slut, står 3 kr., 3.000 kr. eller 300.000 kr. på kontoen er i den forbindelse helt lige gyldigt: Så længe der ikke står et minustegn foran saldoen!

Statens opgave at beskytte borgernes ejendom?

 

Så sent, som i går, kom jeg til at tænke lidt dybere over, hvad jeg selv har været udsat for, fra Statens, repræsenteret ved Odense kommune, side af:

 

For overhovedet at kunne søge om kontanthjælp, og komme i betragtning til den, blev jeg "tvunget" til i utide at ophæve min alderspension med deraf følgende stort tab at formue: Jeg mistede over halvdelen af den nominelle værdi ved betaling af 60 % strafskat for at ophæve den i utide. Derudover mistede jeg samtidig den forventede årlige udbetaling i forbindelse med, at jeg, når tiden er inde og jeg kan gå på pension, ville kunne have fået udbetalt 15.000 kr. om året. Forsigtigt regnet (over 10 år) 150.000 kr. Sammenlagt med strafskatten alt i alt 180.000 kr. Jeg nåede, på grund af kommunens sløseri med at forsinke tildelingen, at få bevilget i alt 25.000 kr. i kontanthjælp, hvoraf jeg selvfølgelig har skullet betale indkomstskat.

 

Summa summarum: Et økonomisk nettotab for mig, på mindst 155.000 kr., set over resten af mit med rimelighed forventelige livsforløb.

 

Dét er tilstanden for den højt besungne "alt for høje velfærd", som politikerne mener, at ledige dovent lukrerer på!

  • Synes godt om 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Tim Hansen
Log ind for at se dette link.

Jeg er nu ikke helt enig med dig i, at beløbet er ligegyldig, man kommer ikke langt med 3 kr. hvis vaskemaskinen står af eller bilen skal have en ny kobling, i den slags tilfælde er det ret vigtig man har de der tre måneders løn at gøre godt med, så er rådighedsbeløbet tilpasset ens indkomst, men jeg forstår godt hvad du mener, og det var også det jeg mente folk kan se, hvis man lave en visuel udvikling, så man kan se hvad det bliver til. På samme måde som at man ikke spare op til pension, så længe man har gæld, det giver en langt bedre forrentning at betale gælden.

 

Log ind for at se dette link.

Det er hele denne positive psykologi, der får folk til ikke at stå sammen mod sådan noget svineri...Det er jo almindelig opfattet, at vi alle har samme udgangspunkt, og det bare er et spørgsmål om at se positivt på tingene, så hvis ikke du er lykkelig og har succes, så er det reelt din egen skyld.

Jeg forstår ikke hvordan man i alvor kan sige sådan, men der er grene i psykologien, hvor dette er læreren. Jeg kan huske der var nogle der klagede over Svend Brinkman til hans universitet og beklikkede hans faglighed, fordi han kritiserede den positive psykologi i en artikel eller lignende (det husker jeg ikke helt). Så selv fortalere for det, er åbenbart ikke særlig positive, når det kommer til at tage debatten om det.

Der er virkelig folk der i ramme alvor mener, det er din egen skyld, simpelt fordi du ikke er positiv nok.

  • Synes godt om 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Plotin

Der er intet positivt ved positiv psykologi, ud over at den ved egen kraft på så glimrende vis bevirker at flere og flere får øjnene op for dens forvrøvlede sludder og nonsens om, at det bare er et spørgsmål om at se det positive i alt, selv sygdom, død, omsorgssvigt, ledelsessvigt, voldtægt, indvandring], RV og anden ødelæggelse af vort velfærdssamfund.

 

Sarte læsere kan stoppe deres læsning (og dertil knyttede kommentarer) ved den hårde parentes! :)

  • Synes godt om 2

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Tim Hansen

Jamen jeg kan kun være helt enig, men markedet er oversvømmet i selvhjælpsbøger og coach, der ønsker at lære dig at mærke efter inde i mavsen, så nogen hopper jo på den, mit bud er et overvejende flertal, i en eller anden grad. Fx. har jeg mange fb venner, som helt ukritisk deler en masse opslag om at gøre som det passer dem, og på ingen måde vil passe ind/tage hensyn til andre. Jeg har fået mange angreb, fordi jeg stiller spørgmål til om de er blevet diktator, da det mig bekendt er den eneste type menneske, der ikke er nødt til at passe ind og tage hensyn til andre. Det er jo bare skrevet i smarte vendinger, så de end ikke bemærker hvad det betyder. Jeg tager måske nok tingene lidt for bogstaveligt, men jeg deler da ikke noget jeg ikke ved hvad betyder.

  • Synes godt om 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu

×