Hop til indhold
  • Indstil din profil

    Din profil er dit virtuelle ansigt ud til resten af deldig´s brugere, og det er derfor vigtigt at bruge lidt tid på at udfylde din profil så den giver et indtryk af dig som person - også selvom du sandsynligvis ønsker at være anonym herinde.

    Her under ser du et eksempel på det øverste af en profil side, efterfulgt af en beskrivelse for de forskellige indstillinger.

    profileks.jpg.d3ea75c310a11d54069944c377

     

    A) Profilfoto
    Dit profilfoto bliver vist ud for de indlæg du skriver på deldig, og det er sammen med dit profilnavn, det som folk genkender dig på. Derfor er det vigtigt at uploade et profilfoto, men det behøver ikke være et billede af dig, det må gerne være et eller andet som på en eller anden måde siger noget om dig eller bare et eller andet tilfældigt billede du synes om.

    Du uploader dit profilfoto ved at klikke på ikonet som pilen A peger på i billedet her over. Når billedet er uploadet har du mulighed for at udvælge en del af fotoet som skal vises. Der er en grænse for hvor stort et billede man kan uploade, hvis du får at vide dit billede er for stort så skal du gøre det mindre først, det kan f.eks. gøres via siden: www.picresize.com.

    B) Ret din profil
    Under dette punkt har du mulighed for at skrive lidt om dig selv og rette et par andre basisfunktioner som fødselsdag og landsdel. Din fødselsdag bruges til at beregne din alder som vises på profilen, selve fødselsdatoen vises ikke på din profil. Det anbefales du bruger et par minutter til at fortælle lidt om dig selv i feltet "Om mig", skriv gerne noget som fortæller lidt om hvem du er, men hold teksten så du forbliver så anonym som du ønsker at være. Feltet fritekst, er er lille kort tekst som vises i venstre side af din profil, du bestemmer selv hvad du vil skrive her, det kan bruges som en slags introduktion til din profil. Teksten "Om mig" vises som en selvstændig fane og her er plads til at skrive en masse og mulighed for at tilføje billeder hvis man synes.
     

    C) Cover billede
    Du kan personliggøre din profil ved at uploade et cover foto på samme måde som man kan på facebook. Man kan faktisk godt bruge et facebook cover billede, selvom dimensionerne ikke er helt de samme, da det er muligt at flytte lidt rundt på billedet efter det er uploaded. Mangler du et godt cover foto, så prøv at søg på Google efter "Cover photo". Der er en grænse for hvor meget et coverfoto må fylde, så hvis det du har fundet er for stort skal du først gøre det mindre - det kan evt. gøres med sider som www.picresize.com eler www.compressjpeg.com.

     

    Når du har udfyldt din profil, så er det bare at gå i gang med at skrive så folk lægger mærke til dig. Du kan oprette en blog og skrive blogindlæg, bloggen bliver typisk brugt som en slags åben dagbog herinde. Du kan også oprette debatter eller stille spørgsmål, eller bare kommentere på noget af de andre har skrevet.
     

     

    Redigeret af Thomas

      Anmeld Post



×